-
1 till
I præposition1. til, frem til, i retning mod2. bruges om nogen/noget der får/modtager nogetEnhver krone til R. bliver udnyttet
4. om årstider, helligdage m.m.5. om resultat, formål m.m.6. om nogen/noget der hører sammenTill fots, till hands, till havs, till livs, till skänks, till vardags
Til fods, ved hånden, til søs, noget at spise, som gave, til hverdag
II adverbiumAbsolut, helt sikkert
1. til, mer, yderligereTa en kaka till!
Værsgo' og tag en kage til!
3. om nærvær/eksistensUrsäkta att jag finns till!
Undskyld, at jeg overhovedet eksisterer!
4. retning modTiden nærmede sig, og folk strømmede til
Försök att bjuda till lite!
Prøv nu at anstrenge dig en smule!
Det bliver hverken bedre eller værre, hvis du (hun, han osv.) gør det
Jag (hon, han osv.) skulle just till att...
Jeg (hun, han osv.) sku' lige til at...
Från och till, till och från, ibland
-
2 till
I præposition1. til, frem til, i retning mod2. bruges om nogen/noget der får/modtager nogetEnhver krone til R. bliver udnyttet4. om årstider, helligdage m.m.5. om resultat, formål m.m.6. om nogen/noget der hører sammenTill fots, till hands, till havs, till livs, till skänks, till vardags
Til fods, ved hånden, til søs, noget at spise, som gave, til hverdagSærlige udtryk:Absolut, helt sikkertII adverbium1. til, mer, yderligereTa en kakatill!
Værsgo´ og tag en kage til!3. om nærvær/eksistensUrsäkta att jag finnstill!
Undskyld, at jeg overhovedet eksisterer!4. retning modTiden nærmede sig, og folk strømmede tilFörsök att bjudatilllite!
Prøv nu at anstrenge dig en smule!Særlige udtryk:Det bliver hverken bedre eller værre, hvis du (hun, han osv.) gør detJag (hon, han osv.) skulle just till att...
Jeg (hun, han osv.) sku´ lige til at...Från och till, till och från, ibland
-
3 liv
substantiv1. liv, levende tilstandSådan er livet, det må accepteres, selvom det ikke går så godt
4. fart og bevægelse, livlighed5. larm, balladeEtt sånt liv i klassen!
Sikke meget larm i klassen!
6. mellemste del af kroppen, taljeSmal om livet (midjen), med tynd talje
7. bruges om små søde væsener (bl.a. børn)Vilka underbart mysiga små kattungar, tänker ni verkligen dränka de små liven?
Sikke nogen søde små kattekillinger, har I virkelig tænkt jer at drukne dem, de små pus?
Föra liv: För inte ett sånt himla liv!
Larme: Hold dog op med den larm!, dæmp jer lidt ned!
Ge sitt liv för någon/något
Give sit liv for nogen/noget, være parat til at dø for nogen/noget
Gøre livet surt for nogen, plage nogen
Komme (nærmere) ind på livet af nogen, komme tæt på nogen
Leva livet, leva livets glada dagar
Nyde livet, liv og glade dage
Dø
Tage sit eget liv, begå selvmord
Livets goder, fx mad og drikke
Aldrig i livet, under ingen omstændigheder
-
4 liv
substantiv1. liv, levende tilstandSådan er livet, det må accepteres, selvom det ikke går så godt4. fart og bevægelse, livlighed5. larm, balladeEtt sånt liv i klassen!
Sikke meget larm i klassen!6. mellemste del af kroppen, taljeSmal om livet (midjen), med tynd talje7. bruges om små søde væsener (bl.a. børn)Vilka underbart mysiga små kattungar, tänker ni verkligen dränka de små liven?
Sikke nogen søde små kattekillinger, har I virkelig tænkt Jer at drukne dem, de små pus?Særlige udtryk:Föra liv: För inte ett sånt himla liv!
Larme: Hold dog op med den larm!, dæmp jer lidt ned!Ge sitt liv för någon/något
Give sit liv for nogen/noget, være parat til at dø for nogen/nogetGøre livet surt for nogen, plage nogenKomme (nærmere) ind på livet af nogen, komme tæt på nogenLeva livet, leva livets glada dagar
Nyde livet, liv og glade dageDøTage sit eget liv, begå selvmordLivets goder, fx mad og drikkeAldrig i livet, under ingen omstændighederMed liv og lyst, ivrigt og med glæde -
5 kräva
I substantiv II verbum1. kræve, forlangeHun forlangte, at manden gav en undskyldning
2. opkræve, betale noget tilbage, rykke for (fx lånte penge)Flere gange har vi forlangt, at de betaler det lånte beløb tilbage
Tar man lingon i stället för äpplen, krävs det mer socker
Hvis man bruger tyttebær i st. for æbler, så må man bruge mere sukker
-
6 väst
I substantiv1. vestsimväst; skinnväst; skyddsväst
II ubøjeligt substantivsvømmevest; lædervest; beskyttelsesvest
1. vest, verdenshjørne2. VestenVilka är västvärldens ledande IT-nationer?
Hvilke nationer er Vestens førende IT-nationer?
3. sted der ligger mod vest, vestlig del af et land/områdeIII adverbium1. vest -
7 väst
I substantiv1. vest, tætsiddende, taljelang beklædningsgenstand uden ærmer og krave, som har knaplukning foran (små lommer på forstykkerne, spændetamp i ryggen),Sammensatte udtryk:simväst; skinnväst; skyddsväst
svømmevest; lædervest; beskyttelsesvestSærlige udtryk:II ubøjeligt substantiv1. vest, verdenshjørneVilka är de ledande IT-nationerna i väst? (västvärldens ledande nationer)
Hvilke nationer er Vestens førende IT-nationer?3. sted der ligger mod vest, vestlig del af et land/områdeIII adverbium1. vestSærlige udtryk: -
8 kräva
I substantiv1. kro, sækformet udvidelse af visse fugles spiserør hvor føden opbevares/opblødes før videre fordøjelseSærlige udtryk:II verbum1. kræve, forlangeHun forlangte, at manden gav en undskyldning2. opkræve, rykke for (fx lånte penge)Flere gange har vi forlangt, at de betaler det lånte beløb tilbage -
9 kränga
verbum1. krænge, have slagside2. trække noget over noget andet og lign.3. sælge (hverdagssprog/slang)Hvert år i december måned sælger L. juletræer på torvet
4. spise, drikke (alkohol) (hverdagssprog/slang)Joakim älskar att göra ett snabbt besök hos farmor och kränga te och mackor
J. elsker at aflægge et hurtigt besøg hos farmor og få sig et lille måltid, drikke te og spise madder
5. låne penge, stjæle (hverdagssprog/slang) -
10 kränga
verbum1. krænge, have slagside2. trække noget over noget andet og lign.3. sælge (hverdagssprog/slang)Hvert år i december måned sælger L. juletræer på torvet4. spise, drikke (alkohol) (hverdagssprog/slang)Joakim älskar att göra ett snabbt besök hos farmor och kränga te och mackor
J. elsker at aflægge et hurtigt besøg hos farmor og få sig et lille måltid, drikke te og spise madder5. låne penge, stjæle (hverdagssprog/slang) -
11 mat
substantiv1. mad, føde, kost, foder (kogekunst, mad m.m.)Är du bra på att laga mat?
Er du god til at lave mad?
S. har sin svigersøn på kost
2. når man spiser frokost, middag m.m.Nu är det mat (det är mat nu)!
Nu er der mad!
bjudmat; burkmat; hundmat
gæstemad; dåsemad; hundemad
Få ner maten; Inte kunna få ner maten
Kunne spise maden; Ikke kunne spise maden
Tie stille og spise, koncentrere sig om at spise, ikke snakke
Sige tak for mad; Holde takketale til værtinden/værten
Vara stor (liten) i maten, Inte vara stor i maten
Spise meget (lidt), Ikke være nogen grovæder
Noget der er behageligt/godt/udmærket
-
12 mat
substantiv1. mad, føde, kost, foder (kogekunst, mad m.m.)Mat är ett gammalt germanskt ord av omdiskuterat ursprung - jf. engelskt meat!
Mad er et gammelt germansk ord, hvis oprindelse er omdiskuteret (omstridt) - jf. engelsk meat!Är du bra på att laga mat?
Er du god til at lave mad?S. har sin svigersøn på kost2. når man spiser frokost, middag m.m.Nu är det mat (det är mat nu)!
Nu er der mad!Sammensatte udtryk:bjudmat; burkmat; hundmat
gæstemad; dåsemad; hundemadSærlige udtryk:Få ner maten; Inte kunna få ner maten
Kunne spise maden; Ikke kunne spise madenTie stille og spise, koncentrere sig om at spise, ikke snakkeSige tak for mad; Holde takketale til værtinden/værtenVara stor (liten) i maten, Inte vara stor i maten
Spise meget (lidt), Ikke være nogen grovæderNoget der er behageligt/godt/udmærket -
13 få i
uregelmæssigt verbum1. få/gøre plads til nogetMin väska är proppfull, jag kan inte få i skorna och den svarta kjolen
Min taske (kuffert) er propfuld, der er ikke plads til mine sko og den sorte nederdel
2. spise noget -
14 tugga
I substantiv1. mundfuld, bid madII verbum1. tyggeEleverne, der har matematikprøve, tygger nervøst på blyanten2. spise (hverdagssprog/slang)Ska vi tugga här?
Ska' vi spise her?4. intellektuelt gentage/bearbejde noget, tygge på noget (ofte med 'om')Tugga nu inte om samma sak en gång till, alla har fattat vad du menar!
Gentag nu ikke det samme en gang til, alle har fattet hvad du mener!Særlige udtryk:Skumme, fråde, få fråde om mundenTuggatobak
-
15 tunga
substantiv1. tunge (anatomi m.m.)Hun brændte tungen på den lækre, men varme, suppe
2. tunge (i overført betydning), tungemål, sprogAkta dig för Erika, hon har en giftig tunga!
Tag dig i agt for E., hun har en giftig tunge!
3. aflang del af noget, flig, klap m.m.Den svenska örlogsflaggan har tre tungor - blå, gul, blå - (är tretungad). Den danska örlogsflaggan har två tungor - röd, röd - (är tvåtungad)
Det svenske orlogsflag har tre tunger - blå, gul, blå -. Det danske orlogsflag har to tunger - rød, rød -
4. madret (kogekunst, mad m.m.)Bergtungan (bergskäddan), gråtungan, rödtungan och sjötungan är plattfiskar
Bergtungen, gråtungen, rødtungen og søtungen er fladfisk
kalvtunga; oxtunga; svintunga
kalvetunge; oksetunge; svinetunge
Bide sig i tungen, holde sig tilbage fra at sige noget fordi det er bedst
Ha en vass (giftig, skarp) tunga
Ha det på tungan, ha ett ord på tungan
Have det lige på læben, være lige ved at sige noget men så går man i stå
Holde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, ikke afsløre noget
Løse (løsne) ens tungebånd, få nogen til at turde sige sin mening
Tale med kløvet tunge, sige et, men mene noget andet
Vakta (styra) sin tunga, hålla tungan i styr
Tungen på vægtskålen, den udslagsgivende stemme
-
16 tunga
substantiv1. tunge (anatomi m.m.)Hun brændte tungen på den lækre, men varme, suppe2. tunge (i overført betydning), tungemål, sprogAkta dig för Erika, hon har en giftig tunga!
Tag dig i agt for E., hun har en giftig tunge!3. aflang del af noget, flig, klap m.m.Den svenska örlogsflaggan har tre tungor - blå, gul, blå - (är tretungad). Den danska örlogsflaggan har två tungor - röd, röd - (är tvåtungad)
Det svenske orlogsflag har tre tunger - blå, gul, blå -. Det danske orlogsflag har to tunger - rød, rød -4. madret (kogekunst, mad m.m.)5. en fladfisk (fisk m.m.)Tungan som matfisk kallas vanligen sjötunga, men som fisk vanligen tunga
Tungen som spisefisk kaldes almindeligvis for søtunge, men som fisk almindeligvis for tungeSammensatte udtryk:kalvtunga; oxtunga; svintunga
kalvetunge; oksetunge; svinetungeSærlige udtryk:Bide sig i tungen, holde sig tilbage fra at sige noget fordi det er bedstHa en vass (giftig, skarp) tunga
Ha det på tungan, ha ett ord på tungan
Have det lige på læben, være lige ved at sige noget men så går man i ståHolde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, ikke afsløre nogetLøse (løsne) ens tungebånd, få nogen til at turde sige sin meningTale med kløvet tunge, sige et, men mene noget andetVakta (styra) sin tunga, hålla tungan i styr
Tungen på vægtskålen, den udslagsgivende stemme -
17 med
I substantiv II præposition1. medKan du gå på teatern med mig på tisdag?
Kan du gå i teatret med mig på tirsdag?
2. med hjælp af4. som angiver hvad man føler når man siger eller gør noget (sorg, tilfredshed, trivsel, træthed m.m.)5. bruges sammen med verber for angive en vis aktivitet/virksomhedDet är nåt (något) konstigt med Annies äldsta dotter!
Der er noget underligt ved A's ældste datter!
Samtidig med, som en følge af
Med al ret, helt retfærdigt
Med ens, med ett
III adverbiumNår man tænker på, med hensyn til
1. verbum + med (betonet)=gøre noget sammen med nogenFår vi följa med?
Må vi komme med?
2. verbum+ med (betonet)=være enig med nogenHåller du inte med om det?
Er du ikke enig?
Tänk, det tycker vi med (mä)
Mats är helt med på saken (M. är med)
M. er helt med på den, er enig
Moren er syg, og det er faren også
-
18 med
I substantiv II præposition1. medKan du gå på teatern med mig på tisdag?
Kan du gå i teatret med mig på tirsdag?2. med hjælp af4. som angiver hvad man føler når man siger eller gør noget (sorg, tilfredshed, trivsel, træthed m.m.)5. bruges sammen med verber for angive en vis aktivitet/virksomhedDet är nåt (något) konstigt med Annies äldsta dotter!
Der er noget underligt ved A's ældste datter!Særlige udtryk:Samtidig med, som en følge afMed al ret, helt retfærdigtMed ens, med ett
Når man tænker på, med hensyn tilIII adverbium1. verbum + med (betonet)=gøre noget sammen med nogenFår vi följa med?
Må vi komme med?2. verbum+ med (betonet)=være enig med nogenHåller du inte med om det?
Er du ikke enig?Tänk, det tycker vi med (mä)
Mats är helt med på saken (M. är med)
M. er helt med på den, er enigMoren er syg, og det er faren også -
19 röra
I substantiv1. rod(eri), kaos, virvar, miskmask, forvirringKan du städa hallen? Allt ligger i en enda röra på golvet - kläder, skolväskor, matpåsar...
Har du tid til at gøre rent (ordne) i entréen? Alt ligger i ét rod på gulvet - tøj, skoletasker, indkøbsposer...2. blanding, dej, mos, pasta (kogekunst, mad m.m.)Sammensatte udtryk:mjölröra; räkröra; äggröra
melblanding (dej), rejeblanding; rørægSærlige udtryk:Rødgrønt rod, samarbejde mellem Sveriges Socialdemokrater, Miljö- og VenstrepartierII verbum1. røre, bevæge, flytte noget, ændre stilling2. berøre, røre vedRör inte vid föremålen!
Genstandene må ikke berøres!3. angå, vedrøreDet rör väl inte dig!
Det kommer jo ikke dig ved!4. vække følelser, berøre/tale om6. spiseHon mår visst inte bra, hon har inte ens rört maten!
Hun har det vist ikke godt, hun har ikke en gang spist noget!Særlige udtryk:Sætte farten op, skynde sig, løbe, danse m.m.Det rör mig inte, det struntar jag i! Det rör mig inte i ryggen!
Det er jeg ligeglad med! Det angår mig ikke! -
20 skrov
substantiv1. skrog (fx af skib) (maritim, marine m.m.)Vi är hungriga - nu vill vi ha nåt gott i skrovet!
Vi er sultne - nu vil vi ha' noget lækkert i skrutten!Særlige udtryk:Få sig något i skrovet, få sig ett skrovmål
Proppe noget i skrutten, spise noget
См. также в других словарях:
skrutten — skrut|ten skrut|ten: fylde skrutten; få noget i skrutten (UFORMELT få noget at spise) … Dansk ordbog
Nanduer — (Rheidae) kaldes en på Sydamerikas stepper levende familie af strudsefulge. I det ydre mindende noget om den afrikanske struds, men betydelig mindre. Nanduer når i oprejst stilling en højde af over 11/2 meter, har et ovenfra nedad fladtryk næb,… … Danske encyklopædi
Pasta — Pastaens historie går med sikkerhed 1000 år tilbage. Den første originale pastaopskrift stammer fra omkring det første årtusindeskift. Opskriften stammer fra bogen De arte Coquinaria per vermicelli e macaroni siciliani (kunsten at koge siciliansk … Danske encyklopædi
smovse — smov|se vb., r, de, t (spise overdrevent af noget) … Dansk ordbog
Arme (der) — 1. Allein der Arme thut unrecht und hat das Kalb ins Auge geschlagen. 2. An des Armen Barte lernt der Junge scheren. – Körte, 264. 3. An der Armen Truh wischt jedermann die Schuh. Holl.: Aan den arme will ieder zijne schoenen afwisschen.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
